Ideel til maling af gamle møbler

Et vidunderligt og miljøvenligt produkt, som kan anvendes indvendigt på stort set alle materialer – eks. træ ubehandlet og behandlet, glas, keramik, plast, metal samt lærred. Det eneste krav der stilles er, at du grundrenser dine projekter inden du maler. I modsætning til traditionelle malingstyper, kræver produktet ikke et langt forløb med adskillige arbejdsprocesser, før man opnår et smukt og holdbart resultat.

Vores digitale farvekort viser nedenstående de farver, som der p.t. kan vælges iblandt. Du kan ved et enkelt klik på den enkelte farve skalere farveprøven op og på samme side læse en kort beskrivelse om produktet. Tilmed kan du samtidig se, hvordan de forskellige farver ændrer sig ved forsegling med den tilhørende voks i klar, hvid, brun samt sort. Malingen skal altid forsegles med klar voks først, for holdbarhedens skyld.

Hvis vores digitale farvekort ikke giver dig tilstrækkelig viden og indsigt til at træffe dit valg, kan du rekvirere et farvekort, som i ”de gode gamle dage”

Søbrise

Strandeng

Kornmod

Flod

Sne

Sort sol

Jordbrun

Skumsprøjt

Sælskind

Bark

Havsalt

Sten

Drivtømmer

Marsk

Dis

Sandstøv

Storm

Vadehav

Himmel

Skumring

Tåge

Horisont

Rosa morgen

Tidevand

Alger

Efterår

Aftenrøde

Græs

Lyng

Kyst

Rød kyst

Høst

Solnedgang

Vådt ler

Voks

Farvekort

Fordelene ved produktet

34 smukke farver til ethvert formål – Vandbaserede – Miljøvenlige – Lavt VOC indhold – Høj farvekvalitet – Hurtig tørring – Kræver minimal forberedelse – Svag lugt – Prisvenlig og Langtrækkende.

Vores maling fås i 250 milliliters dåser, 700 milliliters dåser og 2,5 liters spande vi tilbyder en bred vifte af farver i flere forskellige mængder for at sikre at du finder det produkt i den mængde som du har brug for. Vores maling kan yderligere bruges på mange forskellige overflader, såsom træ, keramik, glas, plast, beton, MDF, metal og murværk.

Vi står til rådighed, og er klar til at vejlede dig i dit køb. Du er meget velkommen til at kontakte kundeservice på telefon 71990680 (man-fre. 09.00-16.00) eller send os en mail med dine spørgsmål på info@jmkiil.dk

Vejledning til afvaskning af møbler med grundrens – klargøring til maling:

Når du vil i gang med at male dine møbler eller andre emner, er det vigtigt, at du afvasker for fedt, nikotin og løstsiddende snavs. Det er tillige rart at vide, at møbler og andre effekter er rene, når man går i gang med at male. Inden du går i gang med afvaskning, skal du sikre dig, at der ikke sidder løst maling på møblet – så slib det let af. Ellers er der ingen grund til slibning, men det kan selvfølgelig gøres, hvis man insisterer. Afrensning kan foretages med en dertilhørende grundrens/malerens, som du kan købe i webshoppen. Lad være med at søbe møblet alt for meget ind i vand, træet rejser sig og tørringsprocessen forlænges. Det er vigtigt, at du retter dig efter vejledningen på dunken/flasken, hvor der vil stå, hvor mange dele vand, der skal blandes i. Du vasker/sæber først møblet ind, du kan evt. gøre det med en børste eller en skuresvamp, bagefter aftørrer du det med rent vand, så alle sæberester er væk.

Hvis du har et helt nyt møbel i råt træ, er det kun nødvendigt at støve møblet af, kalkmalingen binder rigtig godt og du behøver ikke at grunde. Er der knaster i træet, vil jeg råde dig til at give dem spærregrunder, så de ikke sveder harpiks igennem malingen. Det kan især være et problem, hvis det er helt nyt, frisk træ, som dit møbel er lavet af. Frisk træ kan også rejse sig lidt, når det har fået første gang maling, måske skal du slibe med fint sandpapir, for at få den lidt ru struktur fjernet. Har du et gammelt møbel i evt. teaktræ, syret eg eller lignende, foreslår jeg, at du laver en lille maleprøve på møblet efter afvaskning, for at se, om der forekommer gennemslag. Gør der det  er det vigtigt at male møblet med en spærregrunder inden kalkmalingen, det vil forhindre gennemslag.

Vejledning til påføring af kalkmaling:

Du er nu klar til at male dit møbel med kalkmalingen. Kalkmalingen er utrolig nem og lækker at arbejde med og du behøver ikke tænke så meget på, om dine malestrøg ligger den ene eller anden vej, for malingen tørrer mat op og der er næsten ingen penselstrøg at se og hvis du synes det er et problem, er det altid muligt at slibe med helt fint sandpapir, så du fjerner strøgene. Du kan lægge kraftige strøg, såfremt du vil ha` struktur på overfladen. Det er også muligt at ”male” med svampe/klude – lad det komme an på en prøve. Hvordan du vil ha´ slutresultatet, er op til dig. Eksperimenter lidt, det vil give dig erfaring og lyst til at prøve nye muligheder af.  Prøv evt. malingen af på nogle små emner til at begynde med, hvis du føler dig usikker, men du behøver det ikke, for det er legende let og du bliver grebet af det, når du først er begyndt. Som regel er det nok at male møblet to gange. Anvender du lyse farver, dækker de som regel med tre gange, specielt farverne Sne, Skumsprøjt og Havsalt kræver måske tre gange. Lad det tørre godt mellem behandlingerne. Vil du male med forskellige farver og slibe den underliggende farve frem nogle steder, kan du forsegle med voks mellem de forskellige farvelag, så er det nemmest at slibe farven frem. Påtænker du at give møblet en farvet voks efterfølgende er det fint at lave tilfældige, kraftige strøg med malingen, fordi den farvede voks vil lægge sig i de tilfældige strøg. Derved får møblet en smuk patina.

Vejledning til voksbehandling af dine møbler:

Husk altid at forsegl med klar voks først, det giver det bedste resultat. Voksen bruges til at forsegle møblet og gøre det smuds og vandafvisende. Samtidig får det en lækker overflade, som er “fløjlsblød” og changerende, hvilket du ikke kan få med en almindelig interiørmaling. Når du skal forsegle med voks, skal du være sikker på, at malingen er helt tør. Det er ikke nemt at sige helt præcis, hvornår dit møbel er klar til voks, det kommer an på, hvordan temperaturen er i det rum, hvor du arbejder, men efter ca. en time skulle det være muligt at forsegle. Voksen kan påføres med pensel, klud eller svamp. Sørg for at hele fladen får, du kan gøre det med svamp/klud i roterende bevægelser eller med pensel, det er lidt som man synes er nemmest, men en svamp er meget anvendelig. Roterende bevægelser og efterfølgende trækkes svampen i træets/årernes retning, hvis det er på større flader.  Er du i gang med et større møbel, så forsegl med voksen etapevis, en side af gangen osv. Den klare voks tørrer og efterlader ikke nogen farve.  Det er rart at bruge en pensel i hjørner og på udskæringer og smukt ser det ud, hvis en farvet voks sidder tilbage i hjørner og i fine udskæringer, det giver lidt patina. Det er slet ikke svært at forsegle, voksen er i en lækker, blød konsistens og meget nemt at arbejde med. Den hvide voks skiller sig lidt ud fra de andre, da den er blandet med hvidt og er lidt mere mættet og dækkende i farven. Vil du gerne tilføre dine møbler et zink eller rustikt look, er det smukt med den hvide voks. Kig på farveprøverne med de forskellige voksbehandlinger, der er utrolig mange muligheder. Har du forseglet et møbel med for megen farvet voks, er det muligt at fjerne det med klar voks. Du kan stadig nå det dagen derpå, da voksen ikke er helt hærdet endnu.