Slået op d.

Fra slidt og gammel til ny, smart og kørevenlig model

Min gamle Odder dukkevogn fra 1963 er blevet malet med kalkmaling og har fået et nyt liv. Dukkevognen er grundrenset omhyggeligt. Stellet og kassen af metal, har først fået spærregrunder, da den var lidt medtaget. Efterfølgende er vognen malet to gange med henholdsvis farverne Rosa Morgen samt Havsalt. Hjul og eger har fået farven Drivtømmer. Kalechen, udvendig og indvendig, har fået forsegling med klar voks et par gange. Man kan altid give et par ekstra gange, da materialet herved bliver mere smidigt. 
Stellet og kassen har fået en klar, vandbaseret lak to gange.