Slået op d.

Kalkmaling af Chatol – fra gammelt til nyt med kalkmaling

Står du og skal til at male dine møbler med kalkmaling? Så har vi her et lille eksempel på hvordan du kan male dit chatol.

Chatol før

Chatol før

Der findes utallige ældre chatoller rundt omkring, som folk for længst har skiftet ud med nyt. Ofte har de fine, små skuffer og ruder med sprosser, underdelen har store rummelige skuffer, der kan give plads til mange forskellige ting. Hvis du ikke ligefrem er vild med farvede ruder i bly, som de ofte har, så skift dem ud med rigtigt glas. Gem de gamle ruder og få en snedker eller glarmester til at skære nye ud efter de gamle. Gemmer du glaslisterne vil det være nemt at sætte glasset i igen. Chatollerne kan fås til rimelige priser overalt i landet, på loppemarkeder eller i genbrugsforretninger.

Chatol efter

Chatol efter

Sådan et møbel kan få nyt liv med kalkmaling. Hvilken farve du kunne tænke dig at bruge, bestemmer du selv og der findes utrolig mange måder og teknikker at male møblet på, alt efter hvor det skal stå. Jeg har selv malet et lille chatol, som jeg fandt på en weekendtur til den dejlige ø, Fejø. Det stod i vejkanten og jeg var solgt på stedet! Vi fik det med hjem og det står nu i vores sommerhus og er så fint og jeg er så glad for det. Farven jeg har valgt at bruge, er Horisont. Jeg har selvfølgelig grundrenset det omhyggeligt og malet det to gange og forseglet med klar voks til sidst. Selvfølgelig kunne jeg også ha` valgt at slibe lidt hist og pist, for at det skulle få et slidt look, men det har jeg valgt ikke at gøre. Den blå farve, Horisont, er så smuk ved havet og signalerer sommerstemning, frisk luft og ferietid.


På Den Blå Avis fandt jeg et andet chatol. Der er lidt flere ”krummelurer” på. Det har fået samme behandling som det blå, men farven jeg har brugt er Marsk og det er efterbehandlet med brun voks. På hylderne har jeg malet med farven Efterår og de har fået klar voks til slut. Farven Marsk bliver mere varm i tonen, når man påfører brun voks som forsegling efter den klare voks. Jeg synes de to farver harmonerer fint sammen, men selvfølgelig kunne man også vælge en helt anden farvesammensætning. Forestil dig, at chatollet blev malet i farven Græs og hylderne i farven Aftenrøde. Det ville være lidt vovet og frækt og ville måske blive lidt mere nutidigt i et yngre hjem? Det kunne være et frisk indslag, hvor det passer ind og udtrykket på sådan et møbel, vil forandre sig meget med en anden farve.

Slået op d.

Om Kalkmaling.dk

Kalkmaling.dk ejes og drives af jmKIIL.dk som er en kendt og veletableret web-shop. Hos jmKIIL Brundtland Business Center, Brundtlandparken 2, 6520 Toftlund,  kan du se en udstilling af malede møbler og effekter, hvor der er gjort brug af kalkmaling. Der holdes løbende kurser i brugen af kalkmalingen og beslægtede produkter. Nærmere information fås ved henvendelse til jmKIIL.dk. Kalkmaling.dk er også på FB, hvor der løbende bliver lagt nye opslag ind.

 

Videoer